Min filateli gennem årene

Min interesse for filatelien startede i de allerførste skoleår på et meget beskedent niveau; da kaldet ‘Magnyl-samler’ hvilket vil sige, at samlingens omfang var lig med en Magnyl-æskes rumindhold. Magnyl var i min barndom en almindelig smertestillende tablet anvendt mod hovedpine, de udleveredes med 25 stk. i en lille blikæske.

Samlingens omfang voksede dog i løbet af få år, og der blev for sparepengene tjent ved ugentlig udbringning af diverse ugeblade, anskaffet et fortryks album med hovednumre for de europæiske lande. Det var en stolt dag, da man trådte ud af N.F. Nedergaars Frimærkehandel, Skive, med et frimærkealbum under armen, betalt af egne småskillinger.

En motiverende vedholdende lærer, der var generalsamler, blev vel årsag til at interesse for frimærker også holdt sig op genne teen-age årene. Dog var interesse intensitet ikke voldsomt, men der blev dog stadig samlet / købt frimærker, og når muligheden bød sig, ‘klippet’ frimærker af postkort og breve, til afvask, lagt i poser til senere placering i albums.

En velkendt pauserings syndrom i de erhvervs aktive år ramte også mig, men samlingen blev dog, uden særlig systematisering, stadig vedligeholdt. Arbejdspresset lette lidt i slutningen af 1970’erne, tiden tillod igen at finde de kære små papirlapper frem, men også med en stigende udsøgt interesse for at supplere samlingen med forsendelser og posthistorie.

Og ret hurtigt vaktes også interesse for det sociale liv i frimærkeklubberne. Med åbent sind og syn opstod interessen for filateliens organisation. Jeg sagde ja til at udfylde en post i min klubs bestyrelse, og at være aktiv i arbejdet for klubbens unge frimærkesamlere. Ret mange af de unge var allerede samlere på højt niveau og målrettet at udstille deres samlinger, til fine bedømmelser.

Uventet! blev formandsstolen pludselig ledig, og jeg måtte tage over indtil næste ordinære generalforsamling, hvor formandsvalget så begunstigede mig. I tiden op igennem 1980’erne blev jeg mere og mere fokuseret på filateliens historiske del. Ret hurtigt var der opbygget en samling med forsendelser, frankerede blanketter og kvitteringer.

Planlægning og organisering har altid været en del af mit arbejdsliv. Det tog jeg med ind i filatelien, der kunne det pludselig gøre gavn ved planlægning af udstillinger, og blev inviteret ind i klubbens udstillingsteam. Og den første af slagsen jeg deltog i var ‘DAFILO’88’, som frimærkeklubbernes bidrag til fejringen af Odense bys 1000-års jubilæum.

Derefter gik det hurtigt! Med enggement i fusionen af de to Odense frimærkeklubber i 1991. Det markeredes med en udstilling ‘Frimærker og Tog’ 1991 afholdt på Jernbanemuseet. Efter klubbernes fusion var tiden inde til at yngre kræfter skulle tage den kreative tete for det lokale liv i frimærkeklubben. Min egen samling trængte til pleje!

Interessen for organisationen lurede dog stadig, og blev honoreret med en post i bestyrelsen for frimærkesamlernes landsdækkende organisation, som næstformand og i forretningsudvalget. Hovedansvar blev aktivitet for klubbernes aktiviteter. Den fusionerede klub påtog sig afholdelse af ‘NORDIA’98’ i Odense Congress Center, besøgstal 8000 gæster fra hele Nordeuropa.

I mellemtiden blev mine indsamlede frankerede objekter opbygget til udstilling med temaet ‘Forsendelser frankeret med Christian X frimærker anvendt 1913 – 1933’. 75% af de indeholdte forsendelser og dokumenter var unika eksemplarer. De er i dag spred for alle vinde og placeret i andre samlinger. Interessen og studier i historien om de danske automatfrimærker havde stået på siden ca. 1984.

Ved ‘Hafnia’01’ var det mit ansvar at holde styr på de mange og kostbare samlinger fra hele verden. Omfanget af de udstillede samlinger var 36 t. plancher. Efter Hafnia fik jeg ansvar for det årlige arrangement Frimærker i Forum. Et arbejde der varede i 12 år, og sluttede med fællesarrangementet ‘Nordia’12’ og Frimærkeforum 2012 afholdt i Roskilde Messecenter.

I forbindelse med nævnte fællesarrangementet udgav jeg min bog ‘Frimærke automater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895 – 1995. Det var punktum for emnets ca. 25-års studier. Og dermed også sat et punktum for ‘Min filateli gennem årene’.

Ib Pedersen