Kriteriet var for opbygning af et 20-års brev- og dokumentsamling fra årene 1913 – 1933, at frankeringen skulle være frimærker bærende Kong Christian X portræt.
Samlingen skulle indeholdealle alle tænkelige arter af forsendelser, dokumenter og formularer; periodens takster, typer af registernumre, stempler og påtegninger.
Det meste af samlingen er for længe siden solgt og spredt for alle vinde.
Men de få objekter jeg stadig har i hænde, og inde de bliver solgt, vises i dette afsnit, med kommentarer.

Der kan forekomme frankeringer det er vanskeligt at redegøre for. Grundlaget for 5-øres frankeringen her kan skyldes, et gebyr betalt med et frimærke, eller et aflyst/indfriet aktie, der har været sendt som tryksag i et omslag, og ved en fejl er 5-øres frimærket blevet påsat uden for omslaget. Stempling København N 04.01.1914. Under alle omstændigheder ville taksten jf. for 1. vægtklasse være 5 øre.

7+3 øre vandret sammenstilling på brev afsendt fra Grønlands Styrelse, ankomststemplet København K 28.08.1927, samt der påsat det specielle grønlandske stempel ‘Fra Grønland Frimærkerne er gyldige‘.
Den 1. januar 1927 blev en del af de ældre danske bogtrykfrimærker ugyldiggjorte, men man havde glemt at informere Kolonistyrelserne, så f.eks. 7+3 øre kunne der stadig anvendes til indenrigs frankering, så man måtte fremstille og anvende det nævnte stempel. Man har sikkert også bare lukket øjnene for anvendelsen af den fine frankering 3+7 øres sammenstillede rullemærker.

I 1930 var 20 øre Christian X frimærker ugyldige til frankering, men i de sammenstillede frimærkeruller var de ikke erklæret ugyldige. Her er de anvendt på et postkort sendt som Luftpost til Sverige 27.06.1930. I Sverige har man først behandlet forsendelsen som med ugyldige frimærker og udtakseret i strafporto i 12½ c. Men strafportopåtegningen er annulleret og overstreget.

For og bagside på adressekort for en pakke sendt til Tyskland til 72-øres taksten for pakker indtil 5. kg. I transit via Hamburg til Elbfeld. ‘Malteserkorsstempel’ er tysk kontrolannullering, korkstempel.

Adressekort til en pakke på 3/2 kg. sendt lokalt i Bedsted, Thy. Posthuset har ydet en service for afsenderen, hvorfor der er betalt et gebyr på 10 øre.

Afsenders erklæring til et ‘fejladresseret’ brev sendt til Hjortshøj i 1920. Afsenderen har betalt 20 øre i porto for at oplyse den nye og rigtige adresse. Frankering af Afsenders Erklæring var lig brevportoen.


5-øres helsag tillægs frankeret med 2 øre, sendt som ‘Blindetryksag’ 11.04.1919 til landsporto takst for en tryksag. Begrebet “blinde tryksager” blev indført ved den danske postreform i 1919.

8-øres helsag sendt 10.12.1921 lokalt i København til kunstmaleren Michael Ancher. Det er indkaldelse til en generalforsamling. Michael Ancher har været rejst til Skagen, hvorfor der er betalt 2 øre i Porto grundet det nu er blevet til et landsporto tryksags takst.

Adressekort behandlet til returnering! Sendt fra København til Odense 27.07.1914, takst 130 øre for 13 kg. Pakken er blevet anmeldt men ikke afhentet, hvorfor det er forberedt til returnering for 130 øre i porto. Men adressaten har i sidste øjeblik afhentet pakken, derfor overstreget 130 = returporto.

Adressekort til en ‘værdipakke’ sendt som almindelig pakke, rankeret med 20 øre. Post behandlet med ‘strafporto’ 20 øre for manglende værdiporto, påtegnet ‘rød’ og ‘Tilsvares 20 øre 24/9-18’.
Siden bliver senere suppleret med flere forsendelser.